Vi har mistet Tonny "Tændrør" Christensen 08/01-2020 00:08
Nytåret startede desværre med en kedelig meddelelse , nemlig meddelelsen om at vi har mistet et af klubbens vellidte medlemmer Tonny "Tændrør" Christensen i en al for tidlig alder af 58 år.

Vi husker alle Tonny for hans urestaturerede blå Ford A og også i de senere år hans orange Lada ofte i front når der skulle køres løb eller til Swap Meet i Nyvang, eller som turlægger de sidste mange års Picnic Rallys.

Selv kendte jeg Tonny i mere end 30 år, vi havde rigtig mange oplevelser sammen som oftest med veteranbiler involveret på den ene eller anden måde, så du er en savnet ven.

Tonny Tændrør begraves torsdag den 16. januar kl. 11:00 fra TUNE kirke, Nørregade 2 4030 Tune

Ære være dit minde
pbv
Henrik Thostrup
formand


Klubbladet er afleveret hos Posten 20/12-2019 18:56
Her fredag eftermiddag er VeteranNyt afleveret til PostNord. Så bliver det spændende at se hvornår det dumper ned i jeres postkasser, men det bliver "selvfølgelig" på mandag sammen med den sidste julepost - sådan var det ihvertfald dengang Post etaten var Kgl priviligeret, men intet er sikkert ud over at det skal lægge i jeres postkasser 5 hverdage efter indleveringen, men er det tilfældet bliver det så først i uge 1.

Trykkeriet beklager at det tog væsentlig længere med trykningen denne gang på grund af flere maskinnedbrud.

Som altid kan i smuglæse her på hjemmesiden - under "for medlemmer" men husk i skal bruge kode her til.

Redaktionen ønsker god jul.


Der er hjemmelavede æbleskiver til årets sidste klubaften 02/12-2019 11:35
Desværre er der ind i mellem kalendernisser, denne gang her på hjemmesiden for selvfølgelig holder vi jualeafslutning torsdag den 12. december og ikke Fredag den 13 - det tør i slet ikke :-)

Også i år er det Dorthe Dahlin som har bagt æbleskiverne.

Kom og sig god jul, naturligvis er Gløgg og æbleskiver på klubbens regning.


Julefrokost Ny tilmeldingsfrist 20/11-2019 12:37
Ny tilmeldingsfrist tirsdag d. 26. nov. Kl. 18.00

Til Julefrokosten der afholdes fredag d. 29. nov. Kl. 18.00
Hos JohnJohns Cafe og restaurant Toreby L. ,
som et udmærket sted hvor vi tidligere har holdt Julefrokost.

Der er i alt plads til 110 spisende gæster,
på nuværende tidspunkt er der tilmeldt 85 gæster.
og pladserne tildeles efter" først til mølle princippet"

tilmelding: Helst på hjemmesiden eller til Bruno



Klubaften billeder, bagerkringle tirsdag 26. nov. 20/11-2019 12:35
På Klubaftenen denne 4. tirsdag i november
vil Thomas, Henrik og Birgitte vise en masse af
de gode billeder, som er fotograferet ved
de mange arrangementer og køreture, Der har
været igennem hele køresæsonen fra 31. marts til 27. okt.

tirsdag d. 26. nov. er også dagen hvor Henrik Thostrup
har fødselsdag. Derfor vil han gerne inviterer
på Bager-kringle, som så kan nydes sammen med
den i forvejen gratis kaffe.



Julefrokost fredag d. 29. nov. Kl. 18.00 30/10-2019 12:11
Efter en god køresæson i sommeren 2019,
og de klassiske køretøjer er kommet på plads
i deres vinteropbevaring, kommer vi til et af
årets store lyspunkter i den mørke tid, . . . Julefrokosten.

Den afholdes fredag d. 29. nov. Kl. 18.00
Hos JohnJohns Cafe og Restaurant Toreby L. ,
et udmærket sted, hvor vi tidligere har holdt Julefrokost.

Til julefrokosten er der i alt plads til 110 spisende gæster,
og pladserne tildeles efter først til mølle princippet,
på nuværende tidspunkt er der tilmeldt 69 gæster.

Flere gange i løbet af aftenen vil der være lodtrækning,
af de mange julegaver som kaffekassen er sponsor af.
Tilmelding helst på hjemmesiden, evt. til Bruno.
Tilmeldingsfristen er den 19. nov.



Vintertidstur søndag d. 27. okt kl. 9.30 23/10-2019 11:37
sidste frist for tilmelding er onsdag d. 23 okt. inden døgnet slutter.

Mødestedet er Bandholm Havn helt ude ved færgelejet,
turen er på 75 km henover Lolland og Falster.

Spisningen efter turen er i Horbelev Hallen hvor der serveres
Dansk bøf med bløde løg, kartofler og brun sovs til 85,-kr. drikkevare tilkøbes.
HUSK tilmelding og tilmeldingsfristen


Foredrag Klubaften tirsdag d. 22. okt. kl. 19 16/10-2019 21:29
Det bliver en aften med foredrag af Erik Petersen Sakskøbing,
om biler, lastbiler og autobranchen på Lolland Falster.

Hans foredrag har baggrund i et spændende arbejdsliv,
som mekaniker, lagerchef, forretningsfører og lastvognssælger.

Efter sin tid på arbejdsmarkedet har Erik Petersen
brugt mange år på lokalhistorie, hvor han som
sit speciale har samlet mange privatbilleder
fra autofirmaer og vognmandsfirmaet.

Så mød op for at høre Erik Petersen levere beretninger
og anekdoter om de gamle køretøjer han viser billeder af.



motorcykel museets sæsonafslutning søndag d. 20. okt. 16/10-2019 20:46
kom og vær med til at afslutte denne sæson på Motorcykel-museet.
den traditionelle køretur med veteran-motorcykler, klassiske biler,
og hundrede-vis af spændende motorcykler,

turen vil som sædvanlig afgå kl. 10.00 fra cementen (Engboulevarden)
kom i god tid, til en af årets sidste ture,i fælledskab med de andre veterankøretøjer


Så er bladet afleveret hos trykkeren 08/10-2019 14:54
VeteranNyt nr 124 er afleveret på trykkeriet og forventes udsendt torsdag eftermiddag (10/10) til levering jf PostNords servicemål senest 5 hverdage herefter - det kan vi så håbe på.

Af indholdet kan fremhæves

Indbydelse til foredrag i klubhuset 22/10
Indbydelse til Vintertidstur 27. oktober
Indbydelse til jule frokost 29/11

På de 2 sidste er der tilmelding og begrænsede pladser så se at få jer tilmeldt.

Bladet kan smuglæses her på hjemmesiden






<< < 1 2 [3] 4 5 6 > >>